Opdatering 30. september:
I følge DOFbasen er den hvidbrynede på plads her til morgen i samme krat som i går, men nu på sydsiden af krattet.
Et foto af Stubbens første bryn fra 2006 kan ses her, den blev i øvrigt fundet i samme krat.
——————————————-
29. september
Efter en laaang havobs med meget få fugle over havet (dog en enkelt Sule), beslutter jeg at stoppe obsen 11.30. Jeg tjekker derefter de åbne arealer på del 1 for rastende pibere mv. og tager derefter krattene. Der er lidt Rødhalse, Grans’er og Sangdrosler i krattene, men ellers ikke noget. Da jeg kommer tilbage til indgangen tjekker jeg lige krattet ved hegnet. Efter at have stået et stykke tid, ser jeg pludselig noget der ligner en lille phyl flyve ud fra en af buskene nordligst og dumpe ned i en busk et par meter derfra. Efter nogle minutters venten ser jeg noget der rumsterer i en pil et par meter fra mig og så sidder den der sgu! En fin Hvidbrynet Løvs. Min 3. på Stubben. Den forsvinder igen og jeg beslutter at afspille kaldet for at få den frem igen så jeg kan få et foto. Der sker imidlertid ikke noget, og den siger heller ikke noget. Men pludselig er den fremme igen og jeg får et par skud i kassen. Derefter melder jeg den ud på dofcall.
Udover Sulen og brynet gav dagen også en fin Blå Kærhøg han, mange Engpibere (1100) samt et par Bjergvipstjerter.

Hvidbrynet Løvsanger, Stubben del 1, 29. sep 2009


Blå Kærhøg han trk. vest kl. 9.20. Stubben del 1.

Dogmefoto af 1k Sule trk. nord 9.05-9.10, Stubben del 1.
Thomas
september 29, 2009 kl. 5:09 pm |
Hej Thomas
Godt gået. Stubben er altid på besøgslisten i hovedstaden, når vi besøger venner på Østerbro. Næste gang i uge 42
Mojn Erhardt
september 29, 2009 kl. 5:22 pm |
Hej Erhardt,
Uge 42 lyder som en go’ satsning! Og hvad skal man også med felttræf når man kan birde på Stubben ;o)
Vi ses!
Mvh Thomas
september 29, 2009 kl. 7:32 pm |
Hej Thomas,
Godt fundet. Lidt af en skulker -forsøgte mig en halv times tid uden held og måtte så tage retur på arbejdet- surt
Stefan
september 29, 2009 kl. 7:48 pm |
Hej Stefan,
Nej den var ikke helt nem at have med at gøre! Terry (TDT) brugte 2 timer på den og fik den kun set ganske kort i to omgange…ikke just en crowd-pleaser.