Rød Glente på Stubben

By stubbengruppen

Kristian Laustsen (KLa) og jeg var i dag et fem-timers smut på Stubben. Vejret var fantastisk, og sigten var fin. I al beskedenhed havde vi sat næsen op efter Fiskeørn. 

Der blev ikke arbejdet i området, så vi havde ro til at følge trækket. Og ro skulle der til! Dagstotalen af Traner var på hele 220 individer, fordelt på ti flokke. Langt de fleste flokke hørte vi trompetere meget langt væk, og “jeg synes satme jeg hører Traner et eller andet sted” var dagens sætning. Snart herefter fandt vi flokkene og talte dem minutiøst. Den første flok så vi kl. ca. 11.45, mens de sidste seks Traner sås kl 15.00. Alle trak nord.

Til gengæld var det tamt med Musvåger; 6+1 fugle på fem timer. Overraskelsen gemte sig imidlertid i denne “skrue” af seks Musvåger: en Rød Glente! 

På del 2 så vi den “sædvanlige” Blå Kærhøg (hun), mens Del 1 i dag bød på Stor Præstekrave (3), Snespurv (11), Hvid Vipstjert (1), Tårnfalk og Spurvehøg. Sidstnævnte forsøgte i opvisningsstil at slå en Stor Præstekrave, men jagten endte uden jack-pot for Spurvehøgen.

Endnu en herlig dag på Stubben!

/ Troels L. Petersen

Troels Petersen (TLP) lader som om han tæller Traner i Eilat-stilling. Typisk Stubben-sceneri. Foto: Kristian Laustsen

Troels Petersen (TLP) lader som om han tæller Traner i Eilat-stilling. Typisk Stubben-sceneri. Foto: Kristian Laustsen

 

Rød Glente, Stubben, 20/3-09 kl. 12.15, foto: Kristian Laustsen

Rød Glente, Stubben, 20/3-09 kl. 12.15. Foto: Kristian Laustsen

 

6 Traner, Stubben, 20/3-09, foto: Kristian Laustsen

Læg en kommentar