Af Thomas Hellesen
I mandags (d. 20. okt) modtag jeg en mail fra By og Havn om, at de i løbet af ugen ville gå i gang med at rydde del 2 mhp. at byggemodne arealet til det kommende kajanlæg og opførelsen af pakhuse. Rydningen af del 2 er allerede sket og resultatet kan ses på billederne nedenunder – et trist syn.
I øvrigt oplyste By og Havn om, at søerne på del 1 vil blive delvist opfyldt i den kommende tid – til kote -1,0. Det er jord fra den resterende del af den sydlige dæmning der skal fyldes i søerne. Pga. de Grønbrogede Tudser må søerne ikke ødelægges, så opfyldningen vil kun resultere i at søerne bliver mere lavvandede. At søerne bliver mere lavvandede kan være udmærket for ande- og vadefugle. Vi må se hvordan resultatet bliver. Ellers er der ikke nogen planer for del 1.
Af fuglenyt fra de sidste par dage skal nævnes: Mosehornugle d. 19.10 (sandsynligvis samme som set d. 17) – se i øvrigt foto her. Samme dag også Havlit (HAG) og to trk. Blå Kærhøge (HAG). D. 22.10 Bjervip 2 rst. og derefter trk. SV, Grøbenet Rørhøne 1k rst. (sands. genganger), og en trk. Fjeldvåge (FDE, LFR). D. 23.10 Hedelærke trk, 700 trk. Stære, Grønbenet Rørhøne og en sen Havterne (HEL).
Lidt fotos fra den sidste uge:

Havterne d. 23.10. Foto: Thomas Hellesen

Ringmærket Blåmejse. 19.10. Foto: Thomas Hellesen

Snespurv d. 19.10. Foto: Thomas Hellesen





oktober 23, 2008 kl. 6:01 pm |
Hej Thomas
Rigtig surt med Stubben del 2 – byudvikling koster. Håber at del 1 bliver bevaret og, især, at du stadig gider holde liv i bloggen.
mvh
Andreas
oktober 24, 2008 kl. 9:57 am |
Hej Andreas,
Ja, det er rigtig, rigtig ærgerligt med del 2!
Mht. del 1 ser der ikke ud til at være nogen planer pt., så den del af Stubben får vi forhåbentlig lov til at have et stykke tid endnu. I et fremtidigt perspektiv vil de nye opfyldninger ud for del 1 måske kunne give nogle nye spændende områder – det må vi håbe på. Vi vil i hvert fald i Stubbengruppen arbejde for, at det fremtidige Stubben også kommer til at indeholde “natur”, som det der er i dag og har været på del 2.
Hvad angår bloggen, så vil den blive holdt ved lige, så længe det overhovedet er muligt.
Mvh
Thomas
februar 16, 2009 kl. 11:44 am |
Jeg var et lille smut på stubben i går(søndag), hvor der nu kun er en sø tilbage på del 1. Den vestligste sø er nu bare et hul i jorden. Den sidste del af diget er også ved at bliver fjernet, så det ender nok i de huller søerne efterlader.
februar 17, 2009 kl. 2:20 pm |
Hej Kristian,
Tak for din kommentar. Jeg har i dag (tirsdag d. 17/1) lagt en nyhed på bloggen om det opfyldningsarbejde der foregår derude i øjeblikket.
Mvh
Thomas