Dagens obs. på Stubben gav bl.a. en rastende Skovhornugle på del 2 – se foto. Derudover en indtrækkende Dværgfalk 7.50 (JSP) plus en nordtrækkende 8.21 (HEL) – kan være samme fugl, Lille Præstekrave trk. sydvest, årets første Havesanger samt lidt Gule Vipstjerter og Bynkefugle. Græshoppesangeren som MHP fandt i går – blot 6. fund – belv ikke hørt.
Sidste års Gule Vipstjert der holdt territorie på del 1 syd for den yderste sø er tilsyneladende vendt tilbage, i hvert fald sad der en og sang i dag samme sted som sidste år. Begge præstekraveunger blev også set i dag.

Skovhornugle, Stubben del 2. Foto: Thomas Hellesen

En af dagens Bynkefugle. Stubben del 2. Foto: Thomas Hellesen