Skrevet af Gerd Bonnesen.
Nu er dagen taget så meget til, at Mette og jeg syntes det måtte være på tide, at vi tog på vores første sene eftermiddags/tidlige aftenstur på Stubben i år. Det gjorde vi så igår d. 23. april.
På Stubben er aftenen stille og strålerne fra den lavthængene sol maler himmelen og havet i en fuldstændig surrealistisk blå farve, som får det visne græs til at stråle som guld og sejlskibenes sejl til at fremstå som nærmest hvidehvide felter skåret ud af et stykke blåt papir.
Omsværmede af 100vis af dansemyg af en slags slentrer vi langsomt langs sydsiden af søerne. Da der pga. vejret ikke har været det store gennemtræk af fugle i den sidste uges tid, er vores mål i aften, den yderste del på del 1, hvor vi vil iagttage adfærden hos de stationære præstekraver og stenpikkere nærmere.
Vi sætter os mageligt til rette i bunken af kampesten og te og guf kommer frem. Med solen ind fra siden har vi et godt udsyn ud over den store grusflade. Én af præstekraverne piler frem og tilbage i små ryk langt derude og 2 hvide vipstjerter bøger frem og tilbage foran os. En fugl kommer flyvende i buer forbi og sætter sig yderst på stensætningen. “Det er bare en engpiber”, konstaterer vi automatisk og lettere fraværende. Et øjeblik efter retter Mette sin kikkert mod fuglen og udbryder: “Det er en gul vipstjert!” Så kan det nok være, at vi ryger op på 4 ben i en vis fart.
Den smukke fugl farer frem og tilbage langs stensætningen bare 10 meter fra os, travlt optaget med at samle små dyr op. Og nej, jeg har ikke mulighed for at tage fotoet af den flotte fugl. Mit nyindkøbte spejlreflekskamera er efter blot 2 dages brug sendt til reperation for en defekt autofokus, og i skyndingen har jeg glemt at sætte hukommelseskort i mit gamle digitalkamera, som jeg altså slæber rundt på til ingen verdens nytte. Inden jeg kommer for godt i gang med at ærgre mig, minder Mette mig heldigvis om, at jeg jo så har muligheden for bare at nyde fuglen, mens den præsenterer sig for os på smukkeste vis. Så det gør vi begge 2, nyder fuglen, inden den efter et par minutter flyver over på den nordlige del af grusfladen.
Ude i solen ser vi silhuetten af en ornitolog nærme sig, eller måske er det en fotograf? Han har sikkert lagt mærke til, at vi har kig på noget. Da vi endelig kan skelne ansigtet, ser jeg at det minsandten er min nabo Lars fra opgangen jeg bor i. Det viser sig, at én af hans fritidsinteresser er at fotografere såvel sommerfugle som fugle. Vi fortæller ham selvfølgelig om vores gule vipstjert og hvor han kan finde den. Efter lidt snak om Stubbens herligheder, fugle og sommerfugle begiver Lars sig videre rundt langs stensætningen for at finde den gule vipstjert.
Lidt efter går vi samme vej rundt, og da vi er kommet over på nordsiden, ser vi Lars sidde midt på grusfladen med kameraet målrettet pegende ud mod et bestemt punkt. Så får vi øje på vipstjerten, som ganske tillidsfuldt piler frem og tilbage foran Lars uden at tage synderlig notits af ham. Så Lars er den heldige, der denne aften får en masse gode fotos af den gule vipstjert og ét af dem ser I her.
Gul vipstjert. Stubben, 23. april 2008. Foto: Lars Andersen
