Archive for 6. april 2008

Opsummering af obs. fra marts måned 2008

april 6, 2008

Marts måned gav bl.a. Stubbens 3. og 4. fund af Havørn, årets 7. Sule (i alt 12 fund på Stubben), Pibesvane (blot 3. fund!), pænt med Traner, 4 Skovsnepper, flere Hulduer og Misteldrosler, Duehøg, Rød glente, Fiskeørn, Mosehornugle, Skeand m.m.
 
Præstekraveparret, der første gang blev set d. 28.2 (JTS), var stationære hele måneden ud. Så mon ikke de forsøger at yngle på Stubben i år. I hele måneden blev der også jævnligt set Snespurve. For det meste ikke mere end et par stykker.
Udover spændende obs. markerede marts måned sig også ved at blive den bedst dækkede marts måned! Max antal obsdage for marts for årene 2000-2007 var 16 i 2007. I marts måned i år blev det til 19 obsdage!


Stor Præstekrave, Stubben del 1. Marts 2008. Foto: Thomas Hellesen

De mest interessante obs. fra måneden:
D. 1.3 blev der set 80 Bjergirisker (AHA). D. 4.3. blev det til endnu en Sule – den 7 i år (JTS), en NV trækkende Alk, og samme dag havde MWK en imm. indtrækkende Havørn (3. fund) og en NØ trk. Blå Kærhøg.
D. 7.3. havde KMN en god dag, hvor det blev til Sortand 4 N, Fløjlsand 1 N, Blå Kærhøg rst., Sildemåge ad. rst., Lomvie rst, Alk rst, Sanglærke 50 rst. og Skærpiber 2 rst. Dagen efter var SKR ude og det gav Stubbens 3. fund af Pibesvane; 2 NØ trækkende i en flok på 18 Sangsvaner, derudover en ad. Duehøg trækkende syd, en rst. Huldue, årets første Hvide Vipstjert og 7 Snespurve.
D. 9.3 havde JTS Sangsvane 18 NØ, Blå Kærhøg rst. (brun), 1 Trane NØ og en nordtrækkende Huldue. D. 10.3 havde HEL 5 Sangsvaner SØ, Skovsneppe rst. på del 2, Misteldrossel trk. NV, 40 rst./trk. Blåmejser og en flok på 20 Snespurve.

D. 15.3 blev det så til Stubbens 4. fund af Havørn – en sydtrækkende. Også denne gang en imm. og også denne gang set af MWK. Derudover blev det til en lom sp. NØ (HKA), Sangsvane 7 N (MWK), Blå Kærhøg (brun) rst. (HKA), Huldue N, Misteldrossel 5 NV og Snespurv 10 rst. (MWK).
D. 16.3 var der fortsat Blå Kærhøg rst. (MWK, IBJ), endnu en Skovsneppe blev set – på del 2 (IBJ), Huldue V (MWK), Misteldrossel 2 rst. (MWK, IBJ), 12 Snespurve rst. (MWK), og så blev den spøjse Gransanger, som også blev set d. 12.2, set igen (MWK). Den afviger ved at have et tristis-agtigt kald og ved at være meget grå-brun i farverne. Samme fugl blev også set og hørt d. 20.3 (MWK) og d. 1.4 (TDT, JSP).
Udover den spøjse Gransanger d. 20.3 blev det samme dag til Huldue trk. NV (MWK), Sanglærke 43 rst. (ANS), Skærpiber rst. og Bjergvipstjert 1 NV (MWK). D. 23.3 havde MHP en sydtrækkende Rød Glente, og dagen efter havde MST og GB 55 nordtrækkende Traner.

Tranetrækket kom for alvor i gang d. 27.3 hvor JTS havde 346 trk. Dagen efter kunne JTS notere 320 trk. og samme dag blev det også til Fiskeørn 1 NØ (IBJ) og en ad. Sildemåge (FDE, LFR).
Endnu en Skovsneppe blev set d. 29.3 – på del 1 (IBJ). Derudover blev det til 16 rst. Grågæs (usædvanligt med så mange rst.) og 25 Fuglekonger.
D. 30.3 havde ABK DOF tur til Stubben. 21 deltagere mødte op. På turen kunne bl.a. noteres 5 trk. Bramgæs, 2 rst. Krikand, en Skeand rst./trk SØ (første obs. af Skeand siden 2006!) og 4 Store Præstekraver. Samme dag blev der også set 355 trk. Traner (CMJ, HHS, ANS) og årets første Husrødstjert blev også noteret (ANS).
På den sidste dag i marts kunne IBJ bogføre sin 3. Skovsneppe for måneden – set på del 2. Samme dag gav også en Misteldrossel (IBJ), 20 Fuglekonger (IBJ, HEL) samt den første Mosehornugle (HEL, ABB) på Stubben siden d. 5.10. 2007 – et glædeligt og længe ventet gensyn.


Forår i stubbenskoven på del 2. Foto: Thomas Hellesen