Skrevet af Gerd Bonnesen.
Da jeg tog ud på Stubben i mandags d. 31 marts, blev jeg mødt af et hegn, hvor de sædvanlige 2 åbninger var blevet nittet grundigt sammen med plastik strips. Jeg følte mig som noget i retning af en vildfaren mink, da jeg mavede mig ind gennem det lille hul, som var tilbage i hegnet ved stensætningen.
Hegnet lukket, 31.marts 2008. Foto: Gerd Bonnesen
En forvitret lystfisker, der i samme øjeblik kom cyklende tungt belæsset med diverse grej, måtte pænt blive udenfor. Ved sø 2 forberedte jeg en anden lystfisker, der var på vej tilbage på sin cykel, på hvad han havde i vente; jeg forestillede mig noget med, at han ville blive nødt til at kaste cykel og grej over hegnet. Han undrede sig, idet han var kommet ind på området gennem åbningen blot et par timer tidligere. I min kikkert kunne jeg lidt efter på lang afstand se, at han fik bugseret cyklen gennem det sædvanlige indgang i hegnet.
Resultatet af den civile ulydighed, 31. marts 2008
Foto: Gerd Bonnesen
Nu kom den første lystfisker frejdigt cyklende langs stensætnigen yderst på del 1. Han råbte mig an med besked om, at nu havde han klippet stripsene i hegnet over, så der var adgang til området igen. Stubben nåede blot at være forbudt område i 2 timer.
Københavnerne har brug for et fristed som Stubben!
