Skrevet af Gerd Bonnesen.
En lang påskeferie nærmer sig sin afslutning og Mette og jeg besluttede derfor, at den ultimative afslutning på denne måtte være et smut på Stubben idag for at se, hvordan det står til derude. Vejret var som bekendt fremragende igår og DMI havde lovet 5 m/s fra syd og lidt overskyet, så mon ikke at vi også idag ville få endnu et strejf af foråret? Vi aftaler at mødes kl. 12, lidt senere end vi normalt tager afsted, vi satser på at vejret er lidt varmere midt på dagen end om formiddagen og måske vil vi se nogle andre arter end vi plejer, en meget tidlig stenpikker måske, man kan aldrig vide!
Kl. 12:30 står vi i rundkørslen på Kattegatvej. På den tomme grund langs vejen ser vi 3 sirlige jordbunker ligge i række, digesvale-højen er blevet jævnet med jorden, som planen var. Ærgerligt at vi skal undvære disse livlige fugle på Stubben til sommer, men positivt at Havnen har fået det gjort i god tid inden digesvalerne ankommer, så de slipper for at blive tvunget fra hus og hjem og unger senere på sæsonen. En rundtur ud over havet i Mettes skop giver et par flotte toppede skalleslugere og en toppet lappedykker, men ellers ingenting. Henne ved hegnet ser vi, at jordbunkerne med pindsvine-kardebolle, som stillitserne har siddet og mæsket sig i først på vinteren, er blevet jævnet med jorden. Men mon ikke, at der ligger en masse frø i jorden parate til at spire når varmen kommer?
Ved hegnet indtil Stubben. Marts 2008. Foto: Gerd Bonnesen.
Vi går langs søerne og tæller bl.a. troldænder, toppede skalleslugere, svaner, et par gæs der lander i samme øjeblik og en enlig fiskehejre i sivene. Ellers er der mildest talt ikke meget at komme efter idag, og vi er åbenbart de eneste, der ikke har forstået det, eftersom vi i dette øjeblik er de eneste mennesker i verden på Stubben. Vinden er frisket en del op og det med de 5 m/s må have været en prøve, for nu føles det i alle tilfælde som mindst 9-10 m/s og et vindstød sender pludselig skopet på en flyvetur, heldigvis når Mette at gribe det i sidste øjeblik.
Vores fingerspidser er blevet følelsesløse og vi bliver hurtigt enige om, at turen idag slutter, når vi har drukket en kop te henne ved jordvolden øst for søerne. Siddende i læ for søndenvinden bag jordvolden, drikker vi vores te , mens skyerne trækker sig sammen over hovedet på os og flere og flere hårde snefnug bliver pisket vandret gennem luften af den stadig tiltagende vind.
Da vi har fået varmen i fingerspidsen vender vi om. Imens funderer vi over, hvordan det kan være, at vi på en eller anden måde altid befinder os på Stubben, når vejret har sendt alle andre hjem i deres varme stuer til gåsebryst og varm kakao med rom i. En hurtig efterrationalisering bringer os til frem til, at det selvfølgelig er fordi, der jo også skal være nogen, der tæller fuglene i dårligt vejr, for at man kan få det sande billede af fuglelivet på Stubben. Og disse nogen er tilsyneladende os.
Vi kunne sikkert have forsat vores filosoferen en rum tid endnu, hvis ikke vi var blevet afbrudt af en højlydt trompeteren i luftrummet lige over os. Vi vender ansigterne mod himlen og en flok på 55 traner kommer svævende sydfra. Hvad de har gang i, trækkende i snevejr, strid blæst og ringe sigt er ikke til at sige, men forhåbentlig er de selv klar over det. Ude over havet skruer de sig op i vinden inden de forsvinder nordpå langs kysten.
Ny art for os begge på Stubben og ny art for Mette – vi jubler! Og det giver os en ide om den fede oplevelse vi har i vente, når tranetrækket for alvor begynder, forhåbentlig i næste uge. I hård modvind og tæt sne på vores cykler strider os tilbage til Østerbro efter vores bedste tur til Stubben nogensinde rørende enige om, at der selv i møgvejr altid er en meget god grund til at tage et smut på Stubben.
