Archive for 18. januar 2008

Følgende indlæg er antaget til publikation i Østerbrobladet

januar 18, 2008

Stubben – en livsbekræftelse. 

På den yderste spids af Københavns Nordhavn ligger et lille unikt naturområde; i folkemunde kaldt Stubben. Jeg kommer der flere gange om ugen for at finde ro i sjælen – nyde bølgernes skvulp mod kysten – fuglenes sang – og bare det at gå en tur og være mig selv.

Stubbens historie er lang. Gennem de sidste 40 – 50 år – ja helt tilbage til dengang forfatteren Henrik V. Ringsted var barn (bogen: ”Lille dreng med trillebaand”) og også før end da – har der ligget småbanker ud for Nordhavn, som Københavns Kommune langsomt har fyldt op med byggeaffald. Området er vokset og vokset. Indtil Øresundskonsortiet i 1995 anlagde en fabrik til produktion af elementerne til Øresundsbroen var området beboet af lærker, ræve og ” subsistensløse”. Siden ”broen” har området ligget hen som en blanding af ryddeplads, overdrev og affaldsplads for byggeaffald. Dette har givet mulighed for et særegent naturområde. Området, som er på ca. ½ km2, ejes af Københavns Havn A/S. Arealet er præget af åbne flader, spredt tjørn, småkrat og et par brakvandssøer, og så kystlinien mod Øresund. Under mine ugentlige ture møder jeg lystfiskere, hundeluftere, ornitologer og så bare dem, der vil gå en tur og slappe af for stenbroens bilos – cafemusik – pizzabutikker og tøjforretninger. Hver gang får jeg en god ”snak” om det at kikke ud over havet, livets mangfoldigheder og glæden ved vilde blomster, fugle og den friske luft.

Jeg er ornitolog, dvs. fuglekikker, men mange andre naturinteresserede benytter området. I sommers mødte jeg en sommerfugleekspert som fortalte, at flere sjældne sommerfuglearter var at træffe i dette mærkværdige område. Umiddelbart før havde jeg talt med en krybdyrs ekspert, som på myndighedernes vegne var ved at redde den grønbrogede tudse, som i stort tal yngler på Stubben.  Som mange andre padder er også den grønbrogede tudse i kraftig tilbagegang her i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at de vandhuller, som tudserne yngler i, fyldes op eller vokser til.

Nå – men tilbage til fuglelivet på Stubben. På trods af områdets lille udstrækning er der set mere end 200 forskellige fuglearter. Antallet af ynglefugle er begrænset, og når kun cirka 20 forskellige arter. Men blandt disse arter er der flere, som Københavnerne aldrig ville få at se – hvis Stubben ikke havde eksisteret. Her kan nævnes digesvalen – denne lille svale, som graver sin rede ind i skrænter. Den yngler i Stubbens jordbunker. Det skal her en passant nævnes, at digesvalen er en art som er på kraftig tilbagegang ikke blot i Danmark, men også i mange andre lande. Den smukke stenpikker yngler ligeledes på arealet. Og så er der lærken – denne dejlige fugl – som uafladeligt synger sin skønne sang over ens hoved. Det hører man hverken i Østre Anlæg eller Fælledparken. Byens rovfugle – nærmere betegnet tårnfalkene – benytter dagligt arealet til at fange mus, insekter etc. til deres unger. Ja talrige fugle fouragerer dagligt i området. I træktiden benytter utallige fugle området som pejlemærker og rasteområde på deres vej nord eller sydpå. I marts måned sad jeg på Stubben og så tranerne flyve nordpå mod Hornborgasjön i Sverige. Mere end 3000 traner passerede på 3 dage Stubben. Det var en oplevelse for livet. Talrige andearter raster i vandhullerne sammen med talrige vadefugle. Gennem hele efteråret og vinteren holder mange rovfugle til i området. Sidste år så man dagligt 3-4 blå kærhøge, tårnfalke, spuvehøge, musvåger og af og til også vandrefalken og en sjælden gang havørnen.

Også rent botanisk er området en oplevelse. Det er sjældent man møder sådant et område, som dels ligger vildt hen dels fyldes op med alskens bygge og udgravnings affald. Det gir mulighed for utallige særegne vækster. Om foråret præges området af talrige blomstrende slåen – tjørne og frugttræer. Ja – der vokser sågar rigtig mange æbletræer på Stubben. Men også påskelilje – tulipan – erantis – og vintergæk har fundet vej til området – og så er der selvfølgelig et utal af vilde planter. Her i efteråret står mange af de ovennævnte vækster med smukke røde bær/frugter til glæde for fuglene og øjet. Endelig findes der flere områder med alskens tidsler samt den særegne plante kartebolle. De to sidste plantearter står nu med tørre stængler og frugtstande fyldt med frø til stor glæde Stillitsen – denne fantastiske fugl som træffes året igennem på Stubben. Her har jeg helt glemt at fortælle, at der selvfølgelig vokser syren og guldregn derude – ja sogar tomaten har jeg fundet forvildet. 

Men Paradiset varede som bekendt ikke evigt. Aktuelt er Københavns Havn ved at planere området – opfylde søerne – fælde træer og krat – samt planere digesvalernes jordhøje og fugle livet er decimeret betydeligt. Fremtidsudsigterne er asfalt – kontorbygninger og kajanlæg! Kan Københavnerne være tjent med dette? Svaret er klart nej. Jeg har i gennem mange år været hjertelæge. Jeg husker derfor et af Hjerteforeningens første slogans: ”Gå en tur med hjertet”. At være fysisk aktiv giver dig ikke blot velvære – det nedsætter blodtrykket, reducerer vægten samt risikoen for sukkersyge og dermed chancen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen. Vi lever desuden alle sammen i en stresset verden hvor telefoner, SMS’er og mails ustandselig stresser – og presser – os. At sidde og høre bølgernes skvulp mod kysten medens lærken synger over dig og vinden kysser din kind – ja det får tankerne til at løbe deres egne veje – og sjælen til at finde ro.  Alt i alt en ikke ubetydelig reducering af risikoen for at få en alvorlig kredsløbslidelse eller stress i dagligdagen. At cementere Stubben vil derfor ikke blot være et alvorligt slag mod Københavns natur, men også en markant forringelse af Københavnernes sundhedstilstand. 

Men hvad skal man så stille op med området. Her er der efter min mening to alternativer: 1) Lad Jægersporg Skovdistrikt overtage området – så de kan pleje det ligesom de har gjort det med det opdæmmede område på Amager; 2) Forær området til Fugleværnsfonden – så vil frivillige under supervision af Dansk Ornitologisk Forening pleje området til gavn for alle. Det er nemlig vigtigt at området bliver plejet – ellers vokser det blot til og ender som krat.                      

Det skal til slut nævnes, at det ikke blot er Københavnere, som benytter området. Når jeg læser Dansk Ornitologisk Forenings observationsliste for området, benyttes det af ornitologer fra hele Nordsjælland, ja området er skam kendt for sine naturværdier. PS: Ønsker læseren en uddybende rapport om fuglelivet på Stubben kan denne rekvireres ved henvendelse til Dansk Ornitologisk Forenings Københavnsafdeling: kbh@dof.dk  

Christian M. Jespersen, Dr. Med, hjertespecialist, fuglekikker og naturelsker.

Nordisk lappedykker på Stubben

januar 18, 2008

Af: Andreas Bruun Kristensen

En nordisk lappedykker har rastet på Øresund ud for Stubben i dagene 18.-19. januar 2008. Jeg fandt fuglen kl. 13.15, da den lå ved siden af en toppet lappedykker, ca. 400 m. NØ for rundkørslen for enden af Kattegatvej.

Det drejer sig om første fund af denne fåtallige vintergæst for lokaliteten. Der ses i omegnen af 100-300 fugle hvert år i Danmark – primært i perioden oktober til april. Fuglen blev set af 9 observatører på førstedagen, og også om fredagen kunne besøgende nyde den celebre gæst.

Et kraftigt vindfelt når Danmark fra vest natten mellem fredag og lørdag, så obervationsforholdene om lørdagen bliver nok ikke optimale. Men siden fuglen nu har rastet to dage, er det ikke utænkeligt at den også tilbringer weekenden på lokaliteten.

norddykkerskop.jpg

Nordisk lappedykker, Stubben, 18. januar 2008. Første fund for lokaliteten

Øvrige dyre- og planteliv

januar 18, 2008

Ud over fuglelivet er der også en mængde andre naturoplevelser at få på Stubben. Flora, insekt- og dyrelivet er varieret og spændende på Stubben. Da der er tale om et opfyldningsområde, findes der kun få plantearter, som lever på uforstyrrede habitattyper. Mest bemærkelsesværdig er forekomsterne af Blågrøn Gåsefod, Stinkende Karse, Krybende Læbeløs (kilde: www.blomsterkbh.dk/Stubben.asp) samt den lille forekomst af Strand-Malurt nordligst i området og mindre bestande af Strand-Asters på de fugtigere dele af delområderne. Tilstedeværelsen af disse planearter indikerer også en vis naturkvalitet i området.

strand-asters_200x300.jpg
Strand-Asters. Foto: Thoams Hellesen

De indslæbte planter omfatter bl.a. de sjældne ærteblomster Esparsette og Giftig Kronvikke.

Grønbroget Tudse er en smuk padde, som bl.a. yngler i den første sø på del 1 samt i forskellige vandhuller på del 1 og del 2 og herudover også i dok-området. Artens tilstedeværelse i området er dokumenteret med sikkerhed tilbage til i hvert fald 2002. Den Grønbrogede Tudse har en meget ejendommelig og karakteristisk kvækken/sang, som bedst kan beskrives som en slags fløjten. Tager du en tur på Stubben en sen aften i april eller maj kan du være heldig at høre den. Du kan lytte til dens sang her: http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/stemmer.htm 
Grønbroget Tudse har en sydøstlig udbredelse i Danmark, hvor den findes nær kysten i de indre farvande. I Københavnsområdet findes den, udover på Stubben, bl.a. på Refshaleøen (Lynetten, jf. fugleognatur.dk), Saltholm, på Vestamager, på Sydhavnstippen og i Valbyparken.
Grønbroget Tudse er beskyttet af EF-Habitatdirektivet, hvilket betyder, at vi er forplitiget til at passe på arten og dens levesteder. 

gb_tudse_mhp_300x200.jpg
Grønbroget Tudse, Foto: Mikkel Høegh Post

Der kan også ses mange forskellige arter sommerfugle, bl.a. ses Grønbroget Kålsommerfugl af og til her, når den med års mellemrum yngler i Danmark, hvilket den også har haft succes med på Stubben. Den sjældne og smukke natsommerfugl Kridtuglen (Chortodes Morrisii), som hører til uglefamilien, findes også på Stubben. Den er opført på DMU’s rødliste (1997) som sårbar og national ansvarsart. (Rødliste 1997, s. 147).
DMU’s definition af en national ansvarsart er: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at Danmark har et særligt ansvar for artens internationale beskyttelse. Kriteriet for denne definition er: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden. (Rødliste 1997, s. 24-25)

Per Stadel Nielsen fra Lepidopterologisk Forening har i en mail skrevet følgende om Kridtuglen: ” Arten har kun en meget begrænset udbredelse i verden, og DK har en meget stor, hvis ikke den største, del af verdensbestanden.” Om Kridtuglens tilstedeværelse på Stubben skriver Per Stadel endvidere: ” Det er dermed en ny af de få lokaliteter vi har for arten.
Med Biodiversitetskonventionen i tankerne og målet om at stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed er der således ekstra grund til at være opmærksom på denne arts tilstedeværelse.

En anden ualmindelig natsommerfugleart der lever på Stubben er Violet løvmåler (Scopula rubiginata). Den er opført på Gullisten (1997) og er kategoriseret som opmærksomheds-krævende.

I 2005 blev den smukke Hvepseedderkop fundet på Stubben for første gang, endda i tocifrede antal. Den er også set de efterfølgene år.

hvepseedderkop-stubben_aug_300x220.jpg
Hvepseedderkop. Foto: Thomas Hellesen

En art, man ikke kan undgå at se, er den næsten vinbjergsneglestore Plettet Voldsnegl, der træffes på det meste af Stubben. Arten blev indført til Danmark fra Sydeuropa og udsat på Christianshavns Vold i 1890. Den er senere udsat herfra et par andre steder i landet. Det vides ikke, hvordan den er kommet til Stubben, men den trives meget fint her på de solbeskinnede flader med spredt plantevækst.

plettet_voldsnegl_psj_300x200.jpg
Plettet Voldsnegl. Foto. Peter Søgaard Jørgensen

Udover de ovenfor nævnte arter kan der også ses og findes en lang række øvrige dyr og planter på Stubben. Der er fx masser af liv i og omkring søerne. Bl.a. er der ål i søerne. På følgende link kan nogle flotte fotos af forskellige insekter fra Stubben ses, klik her. Et par af billederne kan ses herunder.

stor_hedelibel_stubben_lars_l_iversen_aug08
Stor Hedelibel, august 2008. Foto: Lars L. Iversen

sivgrc3a6shoppe_stubben_lars_l_iversen_aug08
Sivgræshoppe, august 2008. Foto: Lars L. Iversen