Stor havfugledag på Stubben

Af: Thomas Hellesen. 

 

Det havde blæst bravt fra sydvest og vest fredag og lørdag, og med DMI’s prognose om en vinddrejning til nordvest med opklaring om søndagen tænkte jeg, at der måske var potentiale for lidt havfugle på Stubben. Den nævnte vejrsituation plejer at kaste lidt af sig på sjællands nordkyst og af og til bliver der også presset noget ned i Øresund, især når vinden er kraftig fra nordvest. Om lørdagen meldte svenskerne på den anden side af øresundskysten bl.a. om Mellemkjove og Thorshane, og med de meldinger tænkte jeg Stubben skulle prøves. Med Landskampen i baghovedet og udsigt til Thorshane og Mellemkjove i bogen besluttede jeg mig for at tage på Stubben søndag morgen.

Ved 9 tiden om søndagen var jeg på plads. Det blæste stadig heftigt, men den vinddrejning DMI havde lovet var ikke kommet endnu og heller ikke opklaringen. Det blæste en stiv pelikan fra vest – ikke det mest optimale. Jeg tog opstilling bag de græsklædte jordbunker lige øst for den yderste af søerne. På vej ud til havobsposten spottede jeg en anden birder, ud fra jizzet blev personen bestemt til Rasmus Turin, hvilket jeg fik bekræftet lidt senere. Skopet kom op, og det var med store forventninger at jeg gik i gang med de første panoreringer – lidt måtte der jo ske! Men der var ualmindeligt dødt! Efter en time var det ”sjoveste” i bogen et par grågæs, lidt toppede lappedykkere plus det løse man ellers kunne forvente sig. Ikke imponerende. Det mest interessante der var sket var en melding fra den svenske vestkyst om en mulig sydtrækkende Storskråpe i Halland. Ikke nogen rar tanke eftersom jeg aftenen forinden havde takket nej til Mikkel Høegh Posts tilbud om en tur til nordkysten! Men hvad gør man ikke for at lave point til Landskampen…forsøgte jeg at overbevise mig selv om!

Efter et stykke tid kom den anden birder forbi. Min bestemmelse blev bekræftet – det var Rasmus Turin. Han havde heller ikke set noget. Vi snakkede lidt om, at det var underligt at der ikke skete mere. Efter et kvarters tid besluttede Rasmus sig for at droppe havobsen. Jeg overvejede kraftigt at gøre det samme, men med den regnbyge jeg kunne se der var på vej og en portion stædighed besluttede jeg mig for lige at holde ud i hvert fald en halv times tid endnu. Ikke så lang tid efter Rasmus var gået opdagede jeg noget der lignende en Sule mod øst ude i regndisen. Jeg tabte den, men nogle minutter senere, da sigten var blevet bedre igen, genfandt jeg den længere mod nordøst. Fedt! Min første Sule på Stubben! Det gav blod på tanden. En opklaring på vej fra nordvest gav også lidt ekstra optimisme. Efter et par englehop var varmen tilbage i kroppen. Nu skulle der laves Storskråpe! 2007 havde jo budt på både Lille Albatros og Kuhls Skråpe i Øresund samt Almidelig Skråpe, Sabinemåge, og ”Skipperskråpe” fra Stubben, så det var vel ikke helt umuligt!

Vinden var drejet om i nordvest nu, og der var lidt Blåvands Huk stemning over det hele med skumsprøjt og hylende vind. Der var ingen Storskråpe i sigte, men pludselig kommer en Ride ind i skopfeltet! Endnu en ny Stubbenart for mig! Kanon! Den næste times tid kommer flere Rider i bogen og en Sule mere.

Efter et stykke tid opdager jeg en kutter der nærmer sig langt ude. Der er stor måge aktivitet omkring den, og jeg forsøger at tjekke mågerne. Afstanden er for stor, så jeg venter lidt med at tjekke til de er kommet lidt tættere på. Endnu en Ride noteres inden jeg vender tilbage til kutteren. Jeg begynder at tjekke mågerne og tænker at det kunne være fedt hvis en af svenskernes Gråmåger tilfældigvis lige skulle være imellem. Pludselig ser jeg et par stive vingeslag, får et glimt af noget gråt og ser noget glide rundt om kutteren…hva’ hulan tænker…det var sgu da en…få sekunder efter kommer den frem på den anden side af kutteren – YES, Mallemuk! Endnu en ny Stubbenart for mig! Samt ny art for Stubben! Jeg er helt oppe at ringe! Jeg ser den kortvarigt et par gange til, men taber den så. Flere af mågerne har lagt sig på vandet, så den har sikkert også lagt sig. Skidt pyt, den er i bogen!

Solen er kommet frem nu og jeg er i top stemning! Jeg fortsætter havobsen og det giver endnu en Sule og et par Rider. Ved 13 tiden slutter jeg havobsen med endnu et par Rider noteret. 7 Rider, 3 Suler og en Mallemuk bliver det i alt til plus det løse. En kanon dag på Stubben!

De store tal fra Stubben stemmer fint overens med hvad der ellers blev set i Øresund den dag. Fra Vedbæk blev der bl.a. set 70 Rider, flere Suler og Mallemukker.

Så næste gang det blæser fra vest og nordvest kan Stubben være et besøg værd, hvis du ikke lige har tid eller mulighed for at tage til vestkysten eller den sjællandske nordkyst!

Følgende indlæg er antaget til publikation i Østerbrobladet

Stubben – en livsbekræftelse. 

På den yderste spids af Københavns Nordhavn ligger et lille unikt naturområde; i folkemunde kaldt Stubben. Jeg kommer der flere gange om ugen for at finde ro i sjælen – nyde bølgernes skvulp mod kysten – fuglenes sang – og bare det at gå en tur og være mig selv.

Stubbens historie er lang. Gennem de sidste 40 – 50 år – ja helt tilbage til dengang forfatteren Henrik V. Ringsted var barn (bogen: ”Lille dreng med trillebaand”) og også før end da – har der ligget småbanker ud for Nordhavn, som Københavns Kommune langsomt har fyldt op med byggeaffald. Området er vokset og vokset. Indtil Øresundskonsortiet i 1995 anlagde en fabrik til produktion af elementerne til Øresundsbroen var området beboet af lærker, ræve og ” subsistensløse”. Siden ”broen” har området ligget hen som en blanding af ryddeplads, overdrev og affaldsplads for byggeaffald. Dette har givet mulighed for et særegent naturområde. Området, som er på ca. ½ km², ejes af Københavns Havn A/S. Arealet er præget af åbne flader, spredt tjørn, småkrat og et par brakvandssøer, og så kystlinien mod Øresund. Under mine ugentlige ture møder jeg lystfiskere, hundeluftere, ornitologer og så bare dem, der vil gå en tur og slappe af for stenbroens bilos – cafemusik – pizzabutikker og tøjforretninger. Hver gang får jeg en god ”snak” om det at kikke ud over havet, livets mangfoldigheder og glæden ved vilde blomster, fugle og den friske luft.

Jeg er ornitolog, dvs. fuglekikker, men mange andre naturinteresserede benytter området. I sommers mødte jeg en sommerfugleekspert som fortalte, at flere sjældne sommerfuglearter var at træffe i dette mærkværdige område. Umiddelbart før havde jeg talt med en krybdyrs ekspert, som på myndighedernes vegne var ved at redde den grønbrogede tudse, som i stort tal yngler på Stubben.  Som mange andre padder er også den grønbrogede tudse i kraftig tilbagegang her i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at de vandhuller, som tudserne yngler i, fyldes op eller vokser til.

Nå – men tilbage til fuglelivet på Stubben. På trods af områdets lille udstrækning er der set mere end 200 forskellige fuglearter. Antallet af ynglefugle er begrænset, og når kun cirka 20 forskellige arter. Men blandt disse arter er der flere, som Københavnerne aldrig ville få at se – hvis Stubben ikke havde eksisteret. Her kan nævnes digesvalen – denne lille svale, som graver sin rede ind i skrænter. Den yngler i Stubbens jordbunker. Det skal her en passant nævnes, at digesvalen er en art som er på kraftig tilbagegang ikke blot i Danmark, men også i mange andre lande. Den smukke stenpikker yngler ligeledes på arealet. Og så er der lærken – denne dejlige fugl – som uafladeligt synger sin skønne sang over ens hoved. Det hører man hverken i Østre Anlæg eller Fælledparken. Byens rovfugle – nærmere betegnet tårnfalkene – benytter dagligt arealet til at fange mus, insekter etc. til deres unger. Ja talrige fugle fouragerer dagligt i området. I træktiden benytter utallige fugle området som pejlemærker og rasteområde på deres vej nord eller sydpå. I marts måned sad jeg på Stubben og så tranerne flyve nordpå mod Hornborgasjön i Sverige. Mere end 3000 traner passerede på 3 dage Stubben. Det var en oplevelse for livet. Talrige andearter raster i vandhullerne sammen med talrige vadefugle. Gennem hele efteråret og vinteren holder mange rovfugle til i området. Sidste år så man dagligt 3-4 blå kærhøge, tårnfalke, spuvehøge, musvåger og af og til også vandrefalken og en sjælden gang havørnen.

Også rent botanisk er området en oplevelse. Det er sjældent man møder sådant et område, som dels ligger vildt hen dels fyldes op med alskens bygge og udgravnings affald. Det gir mulighed for utallige særegne vækster. Om foråret præges området af talrige blomstrende slåen – tjørne og frugttræer. Ja – der vokser sågar rigtig mange æbletræer på Stubben. Men også påskelilje – tulipan – erantis – og vintergæk har fundet vej til området – og så er der selvfølgelig et utal af vilde planter. Her i efteråret står mange af de ovennævnte vækster med smukke røde bær/frugter til glæde for fuglene og øjet. Endelig findes der flere områder med alskens tidsler samt den særegne plante kartebolle. De to sidste plantearter står nu med tørre stængler og frugtstande fyldt med frø til stor glæde Stillitsen – denne fantastiske fugl som træffes året igennem på Stubben. Her har jeg helt glemt at fortælle, at der selvfølgelig vokser syren og guldregn derude – ja sogar tomaten har jeg fundet forvildet. 

Men Paradiset varede som bekendt ikke evigt. Aktuelt er Københavns Havn ved at planere området – opfylde søerne – fælde træer og krat – samt planere digesvalernes jordhøje og fugle livet er decimeret betydeligt. Fremtidsudsigterne er asfalt – kontorbygninger og kajanlæg! Kan Københavnerne være tjent med dette? Svaret er klart nej. Jeg har i gennem mange år været hjertelæge. Jeg husker derfor et af Hjerteforeningens første slogans: ”Gå en tur med hjertet”. At være fysisk aktiv giver dig ikke blot velvære – det nedsætter blodtrykket, reducerer vægten samt risikoen for sukkersyge og dermed chancen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen. Vi lever desuden alle sammen i en stresset verden hvor telefoner, SMS’er og mails ustandselig stresser – og presser – os. At sidde og høre bølgernes skvulp mod kysten medens lærken synger over dig og vinden kysser din kind – ja det får tankerne til at løbe deres egne veje – og sjælen til at finde ro.  Alt i alt en ikke ubetydelig reducering af risikoen for at få en alvorlig kredsløbslidelse eller stress i dagligdagen. At cementere Stubben vil derfor ikke blot være et alvorligt slag mod Københavns natur, men også en markant forringelse af Københavnernes sundhedstilstand. 

Men hvad skal man så stille op med området. Her er der efter min mening to alternativer: 1) Lad Jægersporg Skovdistrikt overtage området – så de kan pleje det ligesom de har gjort det med det opdæmmede område på Amager; 2) Forær området til Fugleværnsfonden – så vil frivillige under supervision af Dansk Ornitologisk Forening pleje området til gavn for alle. Det er nemlig vigtigt at området bliver plejet – ellers vokser det blot til og ender som krat.                      

Det skal til slut nævnes, at det ikke blot er Københavnere, som benytter området. Når jeg læser Dansk Ornitologisk Forenings observationsliste for området, benyttes det af ornitologer fra hele Nordsjælland, ja området er skam kendt for sine naturværdier. PS: Ønsker læseren en uddybende rapport om fuglelivet på Stubben kan denne rekvireres ved henvendelse til Dansk Ornitologisk Forenings Københavnsafdeling: kbh@dof.dk  

Christian M. Jespersen, Dr. Med, hjertespecialist, fuglekikker og naturelsker.

Nordisk lappedykker på Stubben

Af: Andreas Bruun Kristensen

En nordisk lappedykker har rastet på Øresund ud for Stubben i dagene 18.-19. januar 2008. Jeg fandt fuglen kl. 13.15, da den lå ved siden af en toppet lappedykker, ca. 400 m. NØ for rundkørslen for enden af Kattegatvej.

Det drejer sig om første fund af denne fåtallige vintergæst for lokaliteten. Der ses i omegnen af 100-300 fugle hvert år i Danmark – primært i perioden oktober til april. Fuglen blev set af 9 observatører på førstedagen, og også om fredagen kunne besøgende nyde den celebre gæst.

Et kraftigt vindfelt når Danmark fra vest natten mellem fredag og lørdag, så obervationsforholdene om lørdagen bliver nok ikke optimale. Men siden fuglen nu har rastet to dage, er det ikke utænkeligt at den også tilbringer weekenden på lokaliteten.

Nordisk lappedykker, Stubben, 18. januar 2008. Første fund for lokaliteten

Øvrige dyre- og planteliv

Ud over fuglelivet er der også en mængde andre naturoplevelser at få på Stubben. Flora, insekt- og dyrelivet er varieret og spændende på Stubben. Da der er tale om et opfyldningsområde, findes der kun få plantearter, som lever på uforstyrrede habitattyper. Mest bemærkelsesværdig er forekomsterne af Blågrøn Gåsefod, Stinkende Karse, Krybende Læbeløs (kilde: www.blomsterkbh.dk/Stubben.asp) samt den lille forekomst af Strand-Malurt nordligst i området og mindre bestande af Strand-Asters på de fugtigere dele af delområderne. Tilstedeværelsen af disse planearter indikerer også en vis naturkvalitet i området.

Strand-Asters. Foto: Thoams Hellesen

De indslæbte planter omfatter bl.a. de sjældne ærteblomster Esparsette og Giftig Kronvikke.

Grønbroget Tudse er en smuk padde, som bl.a. yngler i den første sø på del 1 samt i forskellige vandhuller på del 1 og del 2 og herudover også i dok-området. Artens tilstedeværelse i området er dokumenteret med sikkerhed tilbage til i hvert fald 2002. Den Grønbrogede Tudse har en meget ejendommelig og karakteristisk kvækken/sang, som bedst kan beskrives som en slags fløjten. Tager du en tur på Stubben en sen aften i april eller maj kan du være heldig at høre den. Du kan lytte til dens sang her: http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/stemmer.htm 
Grønbroget Tudse har en sydøstlig udbredelse i Danmark, hvor den findes nær kysten i de indre farvande. I Københavnsområdet findes den, udover på Stubben, bl.a. på Refshaleøen (Lynetten, jf. fugleognatur.dk), Saltholm, på Vestamager, på Sydhavnstippen og i Valbyparken.
Grønbroget Tudse er beskyttet af EF-Habitatdirektivet, hvilket betyder, at vi er forplitiget til at passe på arten og dens levesteder. 

Grønbroget Tudse, Foto: Mikkel Høegh Post

Der kan også ses mange forskellige arter sommerfugle, bl.a. ses Grønbroget Kålsommerfugl af og til her, når den med års mellemrum yngler i Danmark, hvilket den også har haft succes med på Stubben. Den sjældne og smukke natsommerfugl Kridtuglen (Chortodes Morrisii), som hører til uglefamilien, findes også på Stubben. Den er opført på DMU’s rødliste (1997) som sårbar og national ansvarsart. (Rødliste 1997, s. 147).
DMU’s definition af en national ansvarsart er: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at Danmark har et særligt ansvar for artens internationale beskyttelse. Kriteriet for denne definition er: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden. (Rødliste 1997, s. 24-25)

Per Stadel Nielsen fra Lepidopterologisk Forening har i en mail skrevet følgende om Kridtuglen: ” Arten har kun en meget begrænset udbredelse i verden, og DK har en meget stor, hvis ikke den største, del af verdensbestanden.” Om Kridtuglens tilstedeværelse på Stubben skriver Per Stadel endvidere: ” Det er dermed en ny af de få lokaliteter vi har for arten.”
Med Biodiversitetskonventionen i tankerne og målet om at stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed er der således ekstra grund til at være opmærksom på denne arts tilstedeværelse.

En anden ualmindelig natsommerfugleart der lever på Stubben er Violet løvmåler (Scopula rubiginata). Den er opført på Gullisten (1997) og er kategoriseret som opmærksomheds-krævende.

I 2005 blev den smukke Hvepseedderkop fundet på Stubben for første gang, endda i tocifrede antal. Den er også set de efterfølgene år.

Hvepseedderkop. Foto: Thomas Hellesen

En art, man ikke kan undgå at se, er den næsten vinbjergsneglestore Plettet Voldsnegl, der træffes på det meste af Stubben. Arten blev indført til Danmark fra Sydeuropa og udsat på Christianshavns Vold i 1890. Den er senere udsat herfra et par andre steder i landet. Det vides ikke, hvordan den er kommet til Stubben, men den trives meget fint her på de solbeskinnede flader med spredt plantevækst.

Plettet Voldsnegl. Foto. Peter Søgaard Jørgensen

Udover de ovenfor nævnte arter kan der også ses og findes en lang række øvrige dyr og planter på Stubben. Der er fx masser af liv i og omkring søerne. Bl.a. er der ål i søerne. På følgende link kan nogle flotte fotos af forskellige insekter fra Stubben ses, klik her. Et par af billederne kan ses herunder.

Stor Hedelibel, august 2008. Foto: Lars L. Iversen

Sivgræshoppe, august 2008. Foto: Lars L. Iversen

Lidt om Stubbens historie

Stubben, del 1. Oktober 2007. Foto: Thomas Hellesen

Den yderste del af Nordhavnen er skabt ved modtagelse af byfyld. Opfyldningerne er sket over de sidste 30-40 år, med de største opfyldninger i starten af perioden. De senere år har der kun været tale om mindre opfyldninger.
Den yderste del af Nordhavnen blev grundlagt med henblik på en fremtidig udnyttelse af området til havneformål. Pga. byens pres på havnen, var det tanken at flytte havneaktiviteterne længere ud på området, hvilket også er sket inden for de sidste 10 år.
I 80’erne og starten af 90’erne lå området mere eller mindre ubenyttet hen. I 1995 anlagde Øresundskonsortiet så en fabrik – den store grå hal – for produktion af tunnelelementer til den faste forbindelse over Øresund. Fra 1995 frem til 2000 var Stubben lukket land, idet området fungerede som arbejdsplads. Det store bassin med sluseport, og det tilstødende yderbassin, som ligger ud for og i forlængelse af den grå hal, er lavet i forbindelse med dette arbejde. I dag ligger del 2 ubenyttet hen, mens der på del 1 foregår forskellige aktiviteter dels i form af en nyere containerplads placeret ved den grå hal, dels i form af opmagenisering af sten og diverse andet ligeledes i området omkring den grå hal.
Derudover benyttes Nordhavnstippen flittigt af diverse rekreative brugere. Både fuglekiggere, lystfiskere, hundeluftere m.m. benytter sig af området.

Stubben var, sammen de øvrige arealer i Nordhavnen, frem til oktober 2007 ejet af Københavns A/S. I dag er Stubben, og de øvrige havnearealer, ejet af Arealudviklingsselskabet I/S som blev stiftet i efteråret 2007. I forbindelse med stiftelsen af Arealudviklingsselskabet blev bl.a. Københavns Havn A/S nedlagt. Arealudviklingsselskabets formål er primært at udvikle arealerne i Ørestad og København Havn samt forestå havnedrift i Københavns Havn. Havnedriften varetages via datterselskabet Copenhagen Malmö Port (CMP). Arealudviklingsselskabet I/S er et byudviklingsselskab, som er oprettet i henhold til ”Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S”. Arealudviklingsselskabet ejes af Københavns Kommune (55 pct.) og Staten (45 pct.). 

For mere information om Arealudviklingsselskabet henvises til følgende link:
http://www.arealudvikling.dk/om_arealudviklingsselskabet.htm 

Hvad angår Arealudviklingsselskabets planer for Nordhavnen henvises til følgende:
http://www.arealudvikling.dk/byomrader/nordhavnen.htm

Fremtidsudsigter

Fremtidsplanerne for Nordhavnsområdet er som helhed omfattende. Pga. regeringens aftale med Københavns Kommune om at metroen skal udbygges, er det blevet besluttet, at metroen bl.a. skal finansieres ved, at tidligere havnearealer ved Københavns Havn udvikles til boliger og erhverv. Byudviklingen omfatter i første omgang Århusgadeområdet (den inderste del af Nordhavnen), dvs. området mellem Sdr. Frihavn og Kalkbrænderihavnen. Århusgadeområdet ventes udviklet til 2.000 boliger og 200.000 m2 erhvervsbyggeri. I en efterfølgende fase er det planen, at Ydre Nordhavn inddrages, dvs. området langs Kalkbrænderihavnsløbet op til Færgehavn Nord. Placeringen af den efterfølgende fase er dog endnu ikke afklaret. En foreløbig tidsplan angiver en byggestart i Århusgadeområdet til 2010. En plankonkurrence ventes afholdt i 2008. Kommuneplan / lokalplan ventes vedtaget i 2009. 

Pga. byudviklingsplanerne i den indre del af Nordhavnen skal nogle af havneaktiviteterne flyttes. Der er bl.a. planer om at anlægge en ny kajstrækning på Stubbens sydøstlige del. Formålet med den nye kajstrækning er først og fremmest, at den skal bruges til en ny krydstogtterminal. De første undersøgelser af anlægs- og sejladsforhold er startet, og en foreløbig tidsplan angiver, at en ny krydstogtterminal kan være færdig i 2009-2010 og den efterfølgende etape i 2016. Hvad den efterfølgende etape angår, overvejes det, at containerterminalen senere kan flyttes til arealer mod nordøst i Nordhavnen, dvs. arealerne på Stubben! Denne del af planen hører ind under den såkaldte 2. etape, som forudsætter en opfyldning på 600.000 m2. Opfyldningen skal bruges som depotområde for overskudsjord, når det nuværende depot på Prøvestenen er opbrugt om nogle år.
Udover nye havneaktiviteter er det tanken, at et nyt depotområde i Nordhavnen også kan skabe grundlag for rekreative arealer. Departementschef Jacob Heinsen, som er bestyrelsesformand for Københavns Havn A/S, udtaler på havnens hjemmeside, at de nu er i gang med at undersøge det tekniske grundlag, bl.a. undersøgelser af anlægs- og sejladsforhold, og samtidig skal have en grundig dialog med myndigheder, borgere og kunder.

Mere om havnens planer om et nyt krydstogtskajanlæg mv. kan ses her på Københavns Havn hjemmeside.

Udover de større og mere overordnede planer og visioner, er det også planen, at de tre søer på del 1 (den nordlige del af Stubben) skal fyldes op inden år 2009. Opfyldningen af søerne vil foregå ved en planering af området, hvor jorden fra digerne og plateauet fyldes i søerne. På trods af at søerne, jævnfør §3-kriterierne i Naturbeskyttelsesloven, lever op til en §3-status, kan det ikke gøres gældende i det her tilfælde, da Miljøkontrollen har givet Københavns Havn godkendelse til at benytte søerne til specialdeponi for havnesediment og byfyld (Jf. Miljøkontrollens godkendelse til Københavns Havn af 25 juli 1995. Undtagelsen vedr. §3 fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af 25 juni 2001, ”Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper”). Den yderste af søerne er allerede blevet fyldt op, hvilket skete i 2007.  

Umiddelbart tegner Stubbens fremtid, på baggrund af ovenstående, ikke særlig lys. Flere af planerne ligger imidlertid ikke fast endnu, og det er derfor vigtigt at gøre myndigheder, planlæggere og beslutningstagere opmærksomme på de værdier der er derude. I planlægningen for Nordhavnens fremtid, herunder Stubben, bør der tages hensyn til de naturværdier og det rekreative potentiale der er på Stubben, således at naturen og brugerne også tilgodeses. En bevarelse af de grønne og rekreative værdier vil dels passe fint ind i Københavns Kommunes ønske om et grønt image, dels vil det være til glæde og gavn for de kommende borgere i Nordhavnen og dels vil det også pynte på indsejlingen til København til glæde for de mange tilrejsende med krydstogtsskibene! 

Mere om planerne for Nordhavnen (og Stubben) kan ses her på Københavns Kommunes hjemmeside.

Stubbenrapporten

I oktober 2006 udkom den store Stubbenrapport (udarbejdet af Andreas Bruun Kristensen og Thomas Hellesen). Den beskriver lokalitetens fugleliv i årene 2000 til 2005. Rapporten er på 65 sider med mange flotte farvefotos af almindelige og sjældne fugle. Der findes stadig nogle få eksemplarer tilbage, så kune du tænke dig et, kan du kontakte Thomas eller Andreas. Rapporten kan også downloades som pdf. Hent rapporten her (.pdf 3,9 mb).

Beskrivelse af Stubben

Af Thomas Hellesen

Stubben, også kaldet Nordhavnstippen, dækker den nordøstligste del af Nordhavnshalvøen beliggende i Københavns Havn og er samlet ca. 100 ha. stort. Områderne del 1 (norddelen) og del 2 (syddelen), udgør de vigtigste arealer. Stubben er kendetegnet ved store åbne flader, de to søer og krat.

På del 1 er der et mindre kratområde som er koncentreret omkring og langs hegnet mod vest. Efter dette område følger mod øst en nu nedlagt driving range (golføvebane), som strækker sig et par hundrede meter ud. Herefter kommer den første søerne. Søerne blev gravet i 1995 med henblik på deponering af havnesediment og byfyld. Størrelsen på dem er i cirkatal hhv. 115 x 90 m (sø 1), 205 x 55 m (sø 2) og 160 x 90 m (sø 3). Den yderste sø er nu opfyldt. Søerne er ikke dybe. Vegetationen er lav og til dels meget spredt i den nordlige del. Mod havet afgrænses del 1 af en stensætning af store molesten. Mellem del 1 og del 2 ligger de to vandbassiner, hvor det ene stort set er lukket af ud til Øresund. Det andet bassin er åbent, og kan bedst beskrives som et indhak mellem del 1 og del 2. Det aflukkede vandbassin er på nord- og sydsiden lukket inde af høje diger, og mod vest (vest for det aflukkede vandbassin) ligger dokken, og vest for denne den grå hal.

Stubbenskoven, del 2. April 2007. Foto: Thomas Hellesen

Del 2 er kendetegnet ved et større krat/skovområde, som i folkemunde kaldes Stubbenskoven eller hovedkrattet. Sammen med krattet i begyndelsen af del 1, er det i disse områder, at langt de fleste obs. af rastende ”kratsmåfugle” gøres. Syd og øst for Stubbenskoven er der lige som på del 1 åbne, flade områder med lav vegetation, dog er der også enkelte buske og småtræer. Sydområdet på del 2 er til tider fugtigt/sjappet, især i efterårs- og forårsmånederne, og enkelte sivområder findes her. I bunden af del 2 (mod vest) afskæres området af et højt hegn, hvor der på den anden side ligger en større virksomhed. Områdets sydlige del afgrænses af en dybere kanal, Skudeløbet, som løber fra Skudehavnen og ud til kysten. Området syd for Skudeløbet er ikke offentligt tilgængeligt. Udover Stubben skal også kort nævnes et par øvrige lokaliteter beliggende på den yderste del af Nordhavnshalvøen.

I den nordvestligste del af Nordhavnshalvøen ligger den nye Fiskerihavn, der blev bygget som erstatning for den der tidligere lå i Skudehavnen. Området omkring havnen har udviklet sig meget unikt, idet der er blomstret et lille bysamfund op med en meget særegen stil og stemning, der næppe findes andre steder i hovedstaden. De fleste observationer af Kaspisk Måge og Middelhavssølvmåge er gjort fra Fiskerihavnen. I sydvestlig retning fra del 2 (ca. midt i Nordhavnsområdet) ligger Skudehavnen. I området omkring Skudehavnen er der en del mindre træer og småkrat, hvor der af og til raster småfugle. Isfugl er også set et par gange i havnebassinet, og i de år, hvor Hjelmskalleslugeren er blevet set, har den ligget i disse bassiner.
  Afslutningsvis skal Svanemøllebugten også nævnes. Her raster af og til en del vandfugle, primært ænder.

Kort over Stubben

 

Vejene angivet ved A til F er:A. Sundkrogsgade
B. Skudehavnsvej
C. Færgehavnsvej
D. Baltikavej 
E. Kattegatvej

Områderne ved 1 til 12 er:1. Kratområdet ved hegnet.
2. Den nedlagte driving range.
3. Søerne 1, 2 og 3 (fra venstre mod højre) Den yderste sø, sø 3, er nu opfyldt.
4. Den grå hal.
5. Dokken.
6. Bassinet.
7. Stubbenskoven.
8. Skudehavnen.
9. Skudeløbet.
10. Asfalteret og lukket omr.
11. Svanemøllebugten.
12. Fiskerihavnen.

Adgangsforhold

Af: Thomas Hellesen 

Transportmulighederne til Stubben er lige til. Bus-linje 26 har endestation i områdets nordvestligste spids på Kattegatvej. Adgangen ind til Stubben (del 1) sker enten ved ”hovedindgangen” i områdets vestside, hvor porten i hverdagene står åben, eller oppe fra rundkørslen af. Inde på området er der forskellige stisystemer og en mindre grusvej, man kan følge. Stierne er brugbare, hvis man er på cykel, men det nemmeste er at færdes i området til fods. Fra del 1 kan man komme videre over på del 2 enten ved at gå over, hvor bassinet støder op til dokken, eller ved at gå bagom dokken langs den grå hal.
Kommer du i bil er det nemmeste at parkere ved Fiskerihavnen og så gå rundt om havnen ud til molestenene og hen til rundkørslen. Herfra fortsætter man så ind på del 1.

Officielt er det egentlig ikke tilladt at færdes på Stubben. Det er der to grunde til. Den ene er, at søerne på del 1 er klassificeret som depoter og derfor er omfattet af den lovgivning, der gælder herfor. Det betyder, at så længe søerne (= opfyldningsdepoterne) ikke er fyldt op, må offentligheden ikke gives adgang til området af sikkerhedsmæssige grunde. Det er derfor på eget ansvar, at man færdes på området. Og de bestemmelser der gælder for området gør altså, at havnen er nødsaget til at hegne det af. Som det ser ud lige pt. (feb. 2009), er det dog sandsynligt at der vil blive åbnet op ind til området i løbet af 2009, da By og Havn er i gang med at fylde søerne/depoterne op. Mere herom kan læses under Set og Sket (se under feb. 2009).
Den anden grund er, at Københavns Havn har haft problemer med uautoriseret henkastning af jord og affald. Derfor har de bibeholdt hegnet for at undgå denne færdsel.

Imidlertid bliver området brugt flittigt af diverse friluftsnydere. I den forbindelse skal også nævnes, at da den nu nedlagte driving range stadig lå der (på del 1), var der offentlig adgang til den del af området. Endvidere har en vandscooterclub de sidste år også holdt til i det aflukkede bassin mellem del 1 og del 2. Der er således mange forskellige brugere af området, og det er sandsynligvis også grunden til, at Københavns Havn har valgt at forholde sig overbærende til de mange besøgende, idet de ikke volder dem nogen problemer.

Mange snespurve

Op til 59 snespurve har været set på Stubben i vinteren 2007/08. Det er det højeste antal siden vinteren 2003/04. Vinterens forekomst har indtil videre kulmineret primo december, men her i starten af januar ses fortsat enkelte individer – primært på del 1.

Snespurv (og hjejle), Stubben, december 2004